ORGANISATION
Dansk Traditionel Kendo Forbund er en landsdækkende non-profit organisation, grundlagt år 2008.
Dansk Traditionel Kendo Forbund hedder på japansk:
Denmâku Dentô Kendô Renmei, デンマーク伝統剣道連盟.
Dansk Traditionel Kendo Forbund arbejder for at bevare Kendo (剣道) traditionerne fra Tokugawa perioden (1603-1868). Den moderne kendo organiseres således ikke i Dansk Traditionel Kendo Forbund.
Vedtægt for Dansk Traditionel Kendo Forbund
Vedtægt for Dansk Traditionel Kendo Forbund
Medlemskab
Medlemskab skal baseres på et oplyst grundlag, derfor henleder Dansk Traditionel Kendo Forbund opmærksomheden på følgende forhold.
Kendo fra Tokugawa perioden (1603-1868) og den moderne kendo (efter 1868) adskiller sig ikke kun i deres oprindelse, men også i deres formål, træningsmetode og social struktur. Disse omstændigheder er beskevet på dette websted med tilhørende links.
Yderligere information kan rekvireres ved henvendelse til forbundet.
Interesseområder
Interesseområderne for Dansk Traditionel Kendo Forbund er følgende:
• Bevare Kendo traditionerne fra Tokugawa perioden (1603-1868).
• Internationalt samarbejde med ligesindet Kendo organisationer, hvor Kendo ikke er blevet ensrettet (standardiseret) efter moderne koncepter.
• Støtte brugen af det japanske uddannelsessystem (træning og licens) fra tidsperioden, hvor den feudale samurai levede (før 1868).
• Bevare den grundlæggende ånd inden for Kendo teknikker samt bevare traditioner inden for Kata fra tidsperioden, hvor den feudale samurai levede.
• Generelt anser Dansk Traditionel Kendo Forbund ikke sportskonkurrencer for et problem, men inden for Kendo er sport (shiai) et fænomen, der savner historisk forankring i forhold til den klassiske samurai-tradition. Kendo grupper under Dansk Traditionel Kendo Forbund praktiserer derfor ikke sport.
APV
Dansk Traditionel Kendo Forbund støtter ønsket om lovgivning inden for arbejdspladsvurdering (APV) vedrørende sikkerhedsregler
i forbindelse med idrætsaktivitet i foreninger.

~ Forbundet der bevarer Kendo traditionerne ~