ARTIKLER

Kendo traditioner i Tokugawa perioden (1603-1868)
Oprindelse
Ideogrammerne 剣道 (Kendo) blev anvendt af adskillige sværdskoler i Tokugawa perioden (1603-1868) til at beskrive den pågældende undervisning for de respektive ryu (traditionelle skoler). Kendo har således oprindelse i Tokugawa perioden. Kendo undervisningen bestod typisk af Shinai-geiko (træning med shinai - bambussværd), Kenjutsu (træning med bokken - træsværdet- eller katana - det japanske sværd) samt Jujutsu (nedtagningsteknikker af modstanderen). Kenjutsu var således en af inspirationskilderne til Kendo i Tokugawa perioden, men Kendo var ikke synonymt med Kenjutsu (剣術) eller for den sags skyld en del af Kenjutsu. Det var snarere Kenjutsu, der var inkluderet i Kendo i forbindelse med ændring af værdier og metode fra perioden før Tokugawa dynastiet (før 1603).

Værdier & Metode
Metode hviler på værdier inden for ko-budo, hvor kollektivismen var i centrum i det japanske samfund. Mennesket blev opdraget med, at fællesskabet var det bærende fundament og personen måtte derfor lære at tilsidesætte sit ego i forhold til fællesskabet.

Våben
Fra midten af 1700-tallet var der tre typer af sværd til rådighed med henblik på at udvikle færdigheder inden for Kendo. Disse våben var:
    (1) Katana ('samuraisværd').
    (2) Bokken (træsværd).
    (3) Shinai (bambussværd).

Ovenstående våben blev benyttet i forbindelse med:
    (a) Kata,
         (formaliserede bevægelsesmønstre ved brug af katana og
         bokken).
    (b) Shinai-geiko,
         (træning med shinai hvor der også blev anvendt rustning).

Kata
Kata traditioner dateret før år 1868 er kulturarv fra tidsperioden, hvor den feudale samurai levede. Kata træning under Dansk Traditionel Kendo Forbund tjener til formål at bevare disse traditioner.
Læs mere om Kendo Kata i artiklen: Kendo Kata in Historical Perspective.

Læs mere om værdier og traditioner inden for Kendo fra Tokugawa perioden: The Evolution of Kendo.

Den moderne kendo (efter Tokugawa perioden)
Oprindelse
Den moderne kendo har plagieret ordet Kendo fra eksisterende sværdskoler fra Tokugawa perioden (1603-1868). Plagieringen skete 1912 i forsøget på at nyskabe og standardisere de japanske sværddiscipliner fra Tokugawa perioden. Det var dog langt fra alle ryu (traditionelle skoler), der var interesseret i en moderne disciplin, der blev konstrueret af organisationen Dai Nippon Butokukai. De ryu der ikke lod sig moderniseres tilhører i sagens natur ikke den moderne kendo.
Imidlertid var det ikke Kenjutsu, der var den direkte forløber for den moderne kendo, men derimod Shinai-geiko der var en del af Kendo fra Tokugawa perioden.

Værdier & Metode
Efter Tokugawa perioden blev japanske værdier undermineret af Vestens kultur, hvorved shin-budo blev udviklet. Shin-budo hviler på individ-humanismen, hvor opdragelsen bliver tillagt andre værdier i forhold til ko-budo; individet skulle nu opdrages til konkurrence, status og prestige.
Den moderne kendo viderefører dermed ikke de klassiske traditioner fra Tokugawa perioden med hensyn til værdiantagelse og metode.

Våben
Den moderne kendo anvender shinai (bambussværdet) som primær våben. Imidlertid er træning med shinai (shinai-geiko) ikke en opfindelse inden for den moderne kendo, eftersom shinai-geiko stammer fra Tokugawa periodens sværdskoler. Den moderne kendo har dog drastisk modificeret shinai-geiko med henblik på sportskonkurrencer (shiai) med pointscoring (touch-stroke). Grundet sportsformålet er traditioner og praksis fra den feudale samurai-tid blevet ændret med hensyn til teknikker og kinetik.

Kata
Kata inden for den moderne kendo er en nyskabelse fra den moderne tidsperiode (efter 1868), hvor formålet er et andet end videreførelse af traditioner fra samuraiernes tid. Den moderne kendo kata kaldet Nihon Kendo Kata (tidligere Dai Nippon Teikoku Kendo Kata) savner dermed substans fra samuraiernes feudale tidsepoke (Tokugawa perioden, 1603-1868).
Læs mere om den moderne kendo kata: Kendo Kata in Historical Perspective.

Læs mere skabelsen af den moderne kendo i artiklen: The Evolution of Kendo.