Dansk Traditionel Kendo Forbund
To Preserve the Classical Martial Ways of Kendo

VELGØRENHED

Dansk Traditionel Kendo Forbund foretager socialt arbejde, der rækker ud over organisationens medlemmer.

Dansk Traditionel Kendo Forbund donerer gaver efter det aktuelle behov, som den pågældende humanitære organisation eller projekt efterspørger. Hjælpen øremærkes til at gøre nytte for mennesker i nød inden for Danmarks grænser.

Hjælpen kan også bestå i frivillig arbejdskraft i tilknytning til konkrete arbejdsopgaver, der således kommer målgruppen til gavn.

Dansk Traditionel Kendo Forbund donerer generelt ikke hjælp i form af pengegaver. Endvidere kræver Dansk Traditionel Kendo Forbund ingen form for modydelse i forbindelse med donation eller hjælp.

I år 2011 har Dansk Traditionel Kendo Forbund igennem året bidraget med gaver og indsamling i form af tøj, liggeunderlag samt soveposer til 'Projekt UDENFOR'. Projekt UDENFOR er en ikke-offentlig organisation, der hjælper hjemløse mennesker i Danmark. Yderligere information om Projekt UDENFOR kan hentes på webstedet www.udenfor.dk

Dansk Traditionel Kendo Forbund
~ Forbundet der bevarer Kendo traditionerne ~